Duncan Young Professional
KARRIERE
DNA

Young Professional hos Capgemini - Et forløb, som åbner verden for dig

Efter at have taget en kandidat i Business Administration & Information Systems, som studerende på CBS, søgte Duncan ind som Young Professional (YP) i Capgemini. Han fortæller her om sin første tid, som en del af det nye hold Young professionals.

Duncan fortæller, hvorfor hans valg af graduate-forløb lige netop faldt på Capgemini:

”Et forløb i Capgemini er først og fremmest en mulighed for at bidrage til et felt, som jeg er meget passioneret omkring, nemlig IT. For det andet er forløbet udformet på en smart måde, så man selv kan skræddersy sin karriere, det betyder at jeg kan arbejde med lige præcis de områder, som jeg synes er spændende. For det tredje er forløbet allerede udfordrende og lærerigt. Jeg føler virkelig, at jeg får en masse redskaber og færdigheder, som jeg kan bruge til at hjælpe vores kunder.”

Duncans første tid blev brugt på at lære mere, både om jobbet, virksomheden og sig selv, nu har han taget hul på en ny etape af sit forløb.

”Allerede efter en måned, fik jeg mulighed for at komme ud og arbejde på et projekt hos en kunde.”, siger Duncan.

At være ny i Capgemini

Den første tid I Capgemini har, for Duncan, været en periode med mange nye inputs og spændende oplevelser.

”Det har været intenst, men mindst lige så spændende! Den første introuge, foregik i både Århus og København og gav et grundigt indblik i hvilke områder Capgeminis ekspertise ligger inden for. I forbindelse med de forskellige områder fik vi cases, så vi kunne få en ide om hvordan arbejdet kan være.”, forklarer Duncan.

For at kunne levere de bedst mulige resultater til kunden, er det ikke unormalt at de nye Young Professionals bruger deres opstartsperiode på, at certificere sig inden for bestemte områder.

”I starten gik meget af min tid med at certificere mig som en business Analyst, det område, som interesserer mig allermest inden for arbejdet. Det har givet mig en masse indsigt og viden, som allerede kommer mig til gode, hos kunden.”, siger Duncan.

Værdifulde oplevelser

Som Young professional i Capgemini, får man lov til at deltage på lige fod med de andre konsulenter.

”Jeg fik hurtigt muligheden for at deltage i team-møder om forskellige projekter, som Capgemini er involveret i. Det har været super spændende og lærerigt på en og samme tid, jeg kan huske et møde med en af vores kunder, hvor jeg virkelig følte, at der blev vist tillid til os nye Young Professionals, selvom at vi havde været i virksomheden i ganske kort tid.”, siger Duncan.

I Capgemini er det ikke ren forretning, i løbet af de første uger, hjalp Duncan med at afholde et Hackathon for Vallensbæks 9. klasser, hvor han oplevede glæden ved at lære fra sig. Tiden har også budt på mange sociale indslag, hvor Duncan allerede har haft nogle gode sociale oplevelser

”Jeg husker specielt sommerfesten i Middelfart, det var virkelig en fed oplevelse, alle var så sociale og i godt humør. Vi lavede en masse team-building-aktiviteter, hvor konkurrencegenet i folk kom frem, alle kæmpede for at vinde. Jeg glæder mig allerede til næste år!”, siger Duncan.

Et professionelt og venskabeligt miljø

Om miljøet i Capgemini siger Duncan:

”Det er en meget professionel atmosfære, men også meget venskabelig. Alle er klar til give en hånd, og hjælpe folk med de problemer, som de oplever. Folk er passionerede og fulde af et drive, for at gøre det godt. Det er noget som virkelig motiverer mig, og giver mig lyst til at være på samme måde. Det er en meget åbensindet og ydmyg kultur, hvor alles input har værdi, selv hvis du er den nye på holdet.”

Duncan fortæller, at han allerede har fået tilknyttet en dygtig mentor, som hjælper ham med at koordinere forløbet hos kunden.

”At have en mentor er guld værd. Min mentor hjælper mig både med at få styr på hvilken retning min karriere skal udvikle sig i og hjælper mig samtidig med at falde til.”, udtaler Duncan.

Med et Young professional-forløb, har man mulighed for at tage mange veje. Det er er også noget, som har fanget Duncans opmærksomhed.

“Jeg føler, at Capgemini muliggør enhver karrierevej, og at verden er åben for mig . Det gør jeg i pga. af de mange muligheder for at opnå viden, som jeg hele tiden kan vælge mellem. I øjeblikket er det Business Analyst-delen, som interesserer mig, men jeg ser frem til også at stifte bekendtskab, med Agile Excellence og Project management i fremtiden. Det bliver helt sikkert en fantastisk tid I Capgemini.”, afslutter Duncan.

Young professional-forløb hos Capgemini:

  • Et introducerende uddannelsesforløb i et eller flere fagområder
  • Mulighed for løbende at blive certificeret inden for en række kompetencegivende områder
  • Et stærkt sammenhold med de andre Young Professionals samt alle dine nye kollegaer
  • Projekterfaring hos vores kunder inden for flere forskellige brancher
  • En hverdag, hvor du hurtigt får egne ansvarsområder
  • Fordelagtig lønpakke og sundhedsforsikring.

Læs mere om Capgeminis Young Professional-forløb her

todo todo