Mohammad El-Wali
KURSER
SOFTWARETEST

Mød Mohammad El-Wali

"Med Machine Learning har jeg lavet en algoritme som kan genkende den rytme man indtaster sit password med, og dermed tilføjer et helt nyt niveau af sikkerhed"

Beskriv dig selv med tre ord

Struktureret, Teknisk, Udadvendt

Hvad brænder du for
Jeg brænder for at gøre en forskel ved at benytte teknologi og udvikle løsninger som ellers ikke ville være mulige. Jeg har arbejdet med Machine Learning som jeg synes er vildt spændende og fascinerende, da det åbner op for nye muligheder som ellers ikke har været mulige. En computer i gamle dage var jo bare en stor lommeregner, hvor man bookede tid for at få lov til at lave en udregning. Med Machine Learning har jeg lavet en algoritme som kan genkende den rytme man indtaster sit password med, og dermed tilføjer et helt nyt niveau af sikkerhed. Vi går en meget spændende tid i møde og hvad teknologi kan udføre for os allerede i dag er fascinerende, så hvad mon fremtiden bringer?

Fortæl om en af dine opgaver
Fælles for alle de kunder jeg har været hos er, at de har behov for at kvalitetssikre deres produkter ud fra et teknisk perspektiv, og det er her jeg kommer ind i billedet. Hos min seneste kunde har jeg ageret som teknisk test manager, hvor jeg har afklaret, planlagt og afviklet avancerede integrationstest for fem forskellige leverandører i en Service Orienteret Arkitektur. Hertil har jeg udviklet scripts i Python til at automatisere bl.a rapportering og håndteringen af filer som ellers skulle håndteres manuelt.

Fortæl lidt om din baggrund og dine studier
Så langt tilbage jeg kan huske har jeg interesseret mig for IT og teknologi. Det førte også til at jeg har taget 3 uddannelser inden for feltet. Jeg arbejdede i mange år som selvstændig IT-Supporter som førte til at jeg tog en datamatiker uddannelse fordi jeg altid havde undret mig over hvad det var som drev maskineriet under overfladen. Det vækkede så min nysgerrighed yderligere og motiverede mig til at få et endnu dybere kendskab og indsigt, derfor tog jeg en bachelor i datalogi ved Københavns Universitet. Da jeg så var ved at være færdig som datalog syntes jeg at jeg manglede lidt formel forretningsmæssig indsigt og valgte derfor at tage en bachelor i digital konceptudvikling.

Hvis du kunne bytte plads med en person i en uge, kendt eller ej, levende eller ej, rigtig eller fiktion, hvem ville du vælge?
Batman.

 

todo todo
Kontakt
  • Gitte Ottosen
    Gitte Ottosen
    Ansvarlig, kursusforretningen
    +45 5218 9711
  • Jonas Kamp-Jensen
    Jonas Kamp-Jensen
    Kundeansvarlig, kursusforretningen
    +45 5218 9226